Genbrugelige | 24 måneders garanti | Bionedbrydelige

Genbrugelige | 24 måneders garanti | Bionedbrydelige

Søg Søg

Komplet guide til at finde de perfekte briller

Uanset om det er første gang, du skal have briller, eller du udskifter et andet par, er der nogle overvejelser, du skal gøre dig inden dit køb for at få det bedste ud af dine briller og undgå fejlkøb. For at give dig et overblik har vi samlet de vigtigste ting, du skal forholde dig til.

I hvilke situationer skal du bruge dine nye briller?

Bruger du briller hele tiden? Til at læse og skrive? Til at dyrke sport? Til skærmbrug? Arbejde indendørs eller udendørs? Til at køre bil - måske kørsel i mørke? Der er forskellige hensyn at tage, alt efter i hvilke situationer du skal bruge brillerne. Skal du f.eks. mest bruge dem, når du sidder ved en skærm, vil briller med blue light filter være det ideelle valg, da de beskytter øjnene mod det blå lys fra skærmen. Du skal også overveje, hvor tæt du normalt sidder og arbejder ved skærmen, så dine briller bliver tilpasset præcis den afstand. Skal du bruge brillerne meget udendørs – f.eks. til sport, skal de måske være ekstra svære at ridse og med UV-filter.

Din ansigtsform er mere end looks

Din ansigtsform har betydning for hvilke briller, der klæder dig, men også for hvilke modeller og størrelser, der er mest behagelige at have på. Briller må ikke stramme eller på anden måde genere. Udover ubehaget kan forkerte briller give både hovedpine og svimmelhed og forstyrre dit syn. Vores guide til hvilke briller, der klæder din ansigtsform, kan hjælpe dig med at bestemme, hvilke briller der vil klæde dig ekstra godt.

Vidste du, at både stel og brilleglas fås i flere størrelser? Når du er blevet klogere på din ansigtsform i guiden, er det tid til at se nærmere på, hvilken stel- og glasstørrelse, der vil føles mest behagelig for dig. Se mere om stel- og glasstørrelser og lær at finde dine egne mål.

Din stil og dine værdier spiller selvfølgelig også ind

Nu kommer vi til det punkt, de fleste nok finder mest spændende: Hvad er din stil – din personlige smag og dine værdier? Er du udseendemæssigt til det klassiske look, det funky eller et helt tredje? Kan du lide at skille dig ud, eller vil du hellere blende ind? Briller tilføjer oftest kant til dit look, men fås også nærmest usynlige, hvis du foretrækker det. De kan på den måde både understøtte din stil og din personlighed. Vores eget udseende betyder meget forde fleste af os. Det er derfor vigtigt, at du finder præcis de briller, du elsker at se dig selv med i spejlet.

Går du op i bæredygtighed? Det gør vi hos Carlottas Village. Helt fra begyndelsen har vi tænkt bæredygtighed ind i vores briller for at gøre det bæredygtige valg til det nemme valg. Som resultat har alle vores briller et lavt co2-aftryk. Vores materialer er nøje udvalgt, og de er genbrugelige og bionedbrydelige samtidig med, at brillerne er lækre både at se på og røre ved. Derudover har de en lav vægt og er allergivenlige.

Hvilken styrke bruger du?

Det sidste, du skal have styr på, er, hvilken styrke du har brug for. Er du nærsynet, langsynet, har du brug for briller til at se skarpt på flere afstande? Er der forskel på højre og venstre øje? Vores øjne ændrer sig hele tiden – dels pga. alder dels ved sygdomme.Nogle gange midlertidigt og andre gange permanent, så regelmæssige rutinetjek hos optikeren er et must for at blive ved med at have et optimalt syn. Her vil du få klarhed omkring, om du har brug for at få justeret styrken i dine briller. Der er desuden større chance for at opdage eventuelle øjensygdomme i et tidligt stadie, så de kan blive behandlet i tide.

Har du allerede fuldstændig styr på, hvordan du finder dine nye yndlingsbriller og kan ikke vente med at komme i gang? Så hop over og shop briller fra Carlottas Village.

Search

Skift sprog