Genbrugelige | 24 måneders garanti | Bionedbrydelige

Genbrugelige | 24 måneders garanti | Bionedbrydelige

Søg Søg

Pilot briller

Med pilotbriller fra Carlottas Village får du et tidløst og stilet design. Pilotbriller er en sand klassiker, og formen klæder de fleste ansigtsfaconer. Pilotfaconen er en klassisk all star, der sikrer dig stil og komfort – men en brille er ikke bare en brille.

Fortæl mig mere...

Pilotbriller fra Carlottas Village

Vi har udfordret vores pilotbrillers klassiske design og givet dem hver især deres eget særpræg. Ved første øjekast ser de måske ens ud, men når du nærstuderer dem, får du øje på de små afvigelser, der gør hele forskellen: nogen er lidt dybere, nogen en anelse kantede, nogen lidt bredere. Det har vi gjort, så alle, der elsker pilotbrillestel, kan bære dem, der komplimenterer ansigtet allerbedst.

Selvom pilotbrillen næsten altid er et sikkert valg, kan en kant gøre hele forskellen i din unikke stil. Dét tager vi højde for, og det er et træk, der er gennemgående for hele kollektionen: Vi ved, hvor svært det kan være at finde den helt rigtige brille, og med vores 20 års erfaring med briller, stel, faconer og farver er vi altid klar til at hjælpe dig med at finde en brille efter dine ønsker - og endda strømline brillen yderligere om nødvendigt.

Pilotbriller i unikke farvekombinationer

Vores pilotbriller passer til både mænd og kvinder i alle aldre. Hvert brillestel har forskellige valgmuligheder af smukke farvekombinationer, så du kan gøre dem mere feminine eller maskuline efter dit valg. Du kan samtidig modernisere dem i en let, lys stil eller beholde det klassiske udtryk med en mørkere farvekombination – og skulle det ikke være nok, kan selv glassene individualiseres efter dit valg.

Hos Carlottas Village imødekommer vi både stil, etik og personligt udtryk, og vi går hele vejen for at finde det perfekte match mellem brille og person. Det er alfa og omega for os, at ingen skal gå på kompromis med deres ønsker til den perfekte brille. Derfor har vi både de mange farvekombinationer samt mulighed for specielle glas til hvert brillestel, så vi sammen kan finde det helt rigtige til dig; uanset om du er til tykke eller tynde stel, større eller mindre glas, kantede eller runde briller.

Find den rette pilotbrille for dig

Hos Carlottas Village tager vi hånd om vores kunder i samme grad, som vi tager hånd om vores produkter. Vores vision er at hjælpe alle, der vil matche deres brille med deres personlighed. Brillen er en forlængelse af dit ansigt, og ingen skal føle sig utilpas for at kunne se klart. Derfor lover vi vores kunder klarsyn, stilsikkerhed og komfort – alt sammen pakket ind i en god service. Når du handler hos os vejleder vi med udgangspunkt i vores professionelle samt personlige erfaringer på området, som rækker mere end 20 år tilbage.

Vi har altid haft omtanke for miljøet og for, at stil og kvalitet ikke forudsætter overforbrug. Derfor kan du være sikker på, at dit carbon-aftryk er så lille som muligt, når du handler briller fra os. Hos os er det naturligt, at vi skal give så meget, som vi kan tilbage til naturen og tage så lidt som muligt. Derfor er vores brillestel bionedbrydelige, genbrugelige og langtidsholdbare, så du med god samvittighed kan købe dig til en klarere verden. Har du kastet din kærlighed på et af vores pilotbrillestel? Så ser vi frem til at høre fra dig!

Search

Skift sprog